”Inklusionsopgaven lykkes ikke, hvis ikke skolens pædagogik styrkes væsentligt”
Sådan lyder et citat fra en af deltagerne på vores åbne landsmøde i marts 2022. Her gav lærere, pædagoger, PPR-psykologer, forvaltningsfolk, organisationer og forskere i fællesskab deres ord og tanker om, hvordan skolen kan udvikles fremover.
Vi opfordrer til, at der efter mange års politisk fokus på test, karakterer og smal skolefaglighed indtænkes mere grundlæggende pædagogik i skolens kerneopgaver. Formålet med en styrket skolepædagogik er at skabe mere skoletilhør og undervisningsglæde. Behovet er åbenlyst. Vi ser, at inklusionsopgaven ikke er løftet. Vi ser dalende ansøgertal til lærer- og pædagoguddannelser, og vi ser stigende skolemistrivsel og skolefravær hos børn og unge især hos teenagerne. Det er ikke flygtige udfordringer - men peger på dybe udviklingsproblemer for både skole og samfund.
Skolen er den sociale arena, som alle børn og unge skal igennem uanset køn, etnicitet og baggrund – og derfor har skolen altid udgjort voksenlivets centrale forpost. Det er her, der grundlægges tillid til egen og andres virke og kunnen. Vi bærer vores skolegang med os hele livet på godt og ondt, og derfor skal skolen være mere i øjenhøjde med nutidens viden om lærende og trivende individer i engagement og dynamisk motivation. Skolens fællesskaber og også skolens didaktik trænger derfor til et nøjere fagligt gennemsyn.
Didaktik, som betyder læringskunst, er lærernes grundværktøj. Didaktik kan dog ikke reduceres til undervisningsteknikker - men handler først og fremmest om, HVORDAN der skabes adgange til læring, hvilket også er et pædagogisk spørgsmål. Her er der brug for, at pædagogiske grundforståelser om børn og unges udvikling individuelt og i flok højnes i alle skolens praksisser.
Vi foreslår derfor følgende 6 tiltag, der retter sig mod såvel struktur som indhold af skolens virke:
Pædagog- og læreruddannelser får fælles undervisningsmodul i pædagogisk-psykologi.
Børn- og unge gives mere ejerskab til deres egen skolegang. Her skal vi gå fra intentioner om at give eleverne mere medbestemmelse og over til en mere direkte elevinddragelse i og omkring undervisningen. Det kalder vi for didaktisk demokrati.
To fagprofessionelle i hver klasse og i hver time fra 0. til 9. klasse.
Kontekstbaseret undervisning øges. Det betyder, at der både trækkes på lokalkvarterets historik, elevernes sociale og kulturelle baggrunde, livsbaner og andre forhold, der giver mulighed for stærkere undervisningsdifferentiering, faglig trivsel og mindre social ulighed og fremmedgjorthed.
Fritidspædagoger og skolepædagogernes viden om det hele børneliv trækkes ind i skolens hverdag. Pædagogikken vil således advokere for barnet og børnene både fagligt og socialt.
Pædagoger repræsenteres i skoleledelse og skolebestyrelse, og deltager i skole- og hjemsamtaler, samt i andet skole- og hjemarbejde.
Vi håber, at kommende ordførere på skoleområdet, skolens interessenter og organisationer samles og rykker fremad på en vigtig, aktuel og relevant opgave, der venter utålmodigt.
’Der er brug for et mere vidende børnesyn’ (deltager på Tænketank Danmarks landsmøde)
Venlig hilsen Forretningsudvalget:
Henning Neerskov, SFOHNE@gladsaxe.dk
Thomas Steffin, lm3a@kk.dk
Guy Rubaudo, BKFGRU@gladsaxe.dk
Tænketank Danmark – den fælles skole